Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 25-04-2018

Mini Tour de France på lageret lørdag den 28.4 kl. 10-14

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg lørdag den 28. april 2018 kl. 10.00 - 14.00.

Der er kommet nye årgange af vine fra hhv. Sancerre, St. Joseph og Languedoc. De er fra Vignoble Daunay, Domaine Barou samt Domaine Coston og er alle vine, som er blevet taget godt i mod i mange år. De kan smages og sælges med rabat på dagen.

Dauny-familien har dyrket vin på de berømte Sancerreskråningrer ved Champtin siden 1683. Det er 12. og 13. generation hhv. Nicole og Christian Dauny og deres sønner Benoit og Thibaut, som står for produktionen i dag. Vingården blev omlagt til økologisk produktion allerede i 1964. Målet har hele tiden været at fremstille sunde, naturlige og områdetypiske vine med respekt for jorden, som vinene dyrkes på. Det har bl.a. betydet en hel del international anerkendelse i form af en hel del priser gennem årene.

Sancerre, Caillottes 2017 - Pris kr. 100,00 (spar 15 kr.)
100% Sauvignon. Dyrkes på kalksten kaldet "Terres Blanches". Saftig, ren og mineralsk vin, med hyldeblomst og lidt eksotisk frugt. Meget lang eftersmag. God til skaldyr, fisk, hvidt kød og visse oste. Kan også nydes med velbehag uden ledsagelse af mad.

Domaine Barou er en familieejet ejendom fra 1920, hvor frugtavl indtil 1990 havde førsteprioritet. Herfra er der satset mere på vinene, som dog er blevet dyrket økologisk siden 1975. Der er nu 7 ha. vinmarker i det nordlige Rhône, nærmere betegnet i og omkring Saint Joseph, med undergrund af granit og perfekt eksponeret. Siden 1997 har 3. generation Emmanuel Barou og hans kone Marie-Agnés nidkært dyrket disse med bedre og bedre resultater til følge bl.a. fordi der er investeret en del i teknik. Endvidere er udbyttet begrænset til kun 30 hl/ha i gennemsnit. Domaine Barou bliver af flere internationale vinskribenter bedømt som en Saint Joseph-producent, der er værd at holde øje med.

Saint Joseph 2016 (ny årgang) - kr. 120,- (spar 15 kr.)
100% Syrah. Lagring 12 måneder på barrique heraf 10% nye. Duft med brombær, kaffe og krydderi. God mineralitet i en kompleks smag med mørke bær, lidt frugtsødme, ”bacon”, peber og lakrids. Charmerende vin som kan ledsage ”kraftige” retter.

Saint Joseph, Terra Nostra 2015 - kr. 210,- (spar 25 kr.)
100% Syrah. Lagring 18 måneder på 100% ny barrique. Domainets bedste rødvin. Intens toasted duft med mørke bær og krydderi. Kraftfuld og kompleks vin, som kræver noget intens smagende mad. Vil udvikle sig i de kommende år. God til and, vildt og visse bløde oste.

Domaine Coston.Côteaux du Languedoc er et område, som har et fantastisk potientiale med hensyn til vinproduktion. Hvor det før har været kendt for billige og ofte intetsigende konsumvine, er der i de senere år opstået producenter, som satser på kvalitet. Domaine Coston hører til denne kategori. Siden 2000 har brødrene Philippe og Jean-Marc Coston gjort alt for at retablere og renovere den gamle famlieejendom i den lille kommune Puechabon, som ligger ca. 45 km nordvest for Montpellier. De 12 hektar ligger perfekt i højlandet med en jordbund af ler og kalksten, og med et klima, hvor somrene er varme og vintrene ret kolde, giver det perfekte forhold til at producere kvalitetsvin. Vinene produceres på de for området traditionelle druetyper Carignan (50 år gl. stokke), Grenache, Syrah og Cinsault (20-30 år), men også Cabernet Sauvignon, Mourvedre og Roussanne benyttes. Ydelsen er lav, og med en blanding af traditional know-how og moderne metoder fremstilles nogle glimrende og meget personlige vine. Alle er biodynamisk certificerede. Stilen er vine med koncentration, krydrede aromaer og indsmigrende rigdom, hvad enten de er fadlagerede eller ej.

Terrasses du Larsac, Côteaux du Languedoc, rouge 2016 - Pris kr. 75,- (spar 10 kr.)
30% Grenache, 30% Syrah, 30% Mourvedre og 10% Carignan (50 år gamle stokke). 30hl/ha. Flot rødlilla farve, næse med tørret frugt (brombær, hindbær, ribs), lakrids og med et strejf af kirsebær. Meget velbalanceret vin med friskhed, frugt og krydderi. Perfekt vin til ris- og pastaretter, men også god til grillen.

Les Garigoles, Côteaux du Languedoc, rouge 2016 - Pris kr. 115,- (spar 15 kr.)
50% Grenache, 50% Syrah, 25hl/ha for Grenache, 25hl/ha for Syrah. Fadlagring i brugte barriques. Mængden af tilsat sulfit er kun 20mg/l. Det er en vin med kombination af krydderi fra Syrah-druen og saftig smag af mørke bær fra Grenache. Intens og kompleks duft med moden frugt, timian, mokka, kakao, toast, karamel, røg og ”tjære”. Vinen er fyldig og struktureret med bløde tanniner. Stort frugtindhold med ristede undertoner i en lang finish. Perfekt vin til rødt kød og kraftige ”vinter-retter”.

Vinene kan bestilles også bestilles via Vinvælger, eller ved svar på denne mail senest mandag den 30.4.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk



Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail