Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 10-07-2018

Bastilledag og Tour de France på lageret lørdag den 14.7 kl. 10-14

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg lørdag den 14. juli 2018 kl. 10.00 - 14.00.

Det er Bastilledag i Frankrig, og som sædvanlig er der Tour de France på denne tid af året. Dette skal naturligvis fejres med gode tilbud på nogle franske vine.

Startbyen på dagens etape i touren etape Dreux er ikke just en vinby, men Chablis ligger ikke så langt væk (kun 250 km.!).

Derfor præsenteres vine bl.a. nogle nyheder fra Chablis-/Bourgogne-producenten Dominique Gruhier:

Dominique Gruhier – Chablis, Frankrig (økologisk, ikke certificeret):
Dominique Gruhier er oprindelig ingeniøruddannet men blev interesseret i vin under studierne. I 1990 købte han 4,5 ha. vinmarker i Epineuil af en bekendt, som selv producerede vin i det sydlige Rhône. Efter nogle trange år med misvækst, retssager mod det lokale kooperativ og andre fortrædeligheder lykkedes det endelig at producere noget salgbar vin. Gruhier har arbejdet økologisk siden 2003. I Epineiul dyrkes hovedsagelig rød Bourgoogne, men Gruhier har anskaffet sig nogle marker i Chablis, som ligger ganske få kilometer herfra. Domainet har nu i alt 27 ha.

Chablis 2016 - Pris kr. 150,00 (spar 15 kr.)
100% Chardonnay. 50 hl./ha. Lagring 11 mdr. 20% i barrique, 80% på ståltanke. 12,5% alk. Manuelt høstede og selekterede druer. Mineralsk og blomsteragtig duft. Elegant, fyldig og frugtig vin med pære og vanille. Typisk Chabliskarakter. Meget lang finish. Kan ledsage adskillige forretter, lyst kød samt lettere oste. Kan gemmes 5-7 år.

NYHED - Chablis 1 Cru Montée de Tonnerre 2016 - Pris kr. 255,00 (spar 20 kr.)
100% Chardonnay. 45 hl./ha. Lagring 18 mdr. i barrique. 12,5% alk. Manuelt høstede og selekterede druer. Mineralsk, krydret duft med æble og pære. Meget rig smag med tørrede frugter, citrus og ”smør”. Eftersmagen er dejlig tør, frisk og vedvarende. Til hummer og andre intense fiskeretter og lyst kød. En stor vin

NYHED - Bourgogne Épineuil Rouge 2016 - Pris kr. 145,00 (spar 15 kr.)
100% Pinot Noir. 50 hl./ha. Lagring 15 mdr. i 3-5 år gamle barriques. 12,5% alk. Duft med frisk, syrlig kirsebær og brombær. Let krydret smag igen med røde frugter og blød tannin. Meget typisk og drikbar Bourgogne – Best Buy.

NYHED - Bourgogne Épineuil Côte de Grisey Rouge 2016 - Pris kr. 155,00 (spar 20 kr.)
100% Pinot Noir. 40 hl./ha. Lagring 15 mdr. i 3-5 år gamle barriques. 12,5% alk. Duft med kirsebær og jordbær. Let røget smag med mørke kirsebær og brombær og blød tannin. Meget typisk Bourgogne som går til sofistikerede retter. Kan gemmes 8-10 år.

Den 20.7 er der mål i Valance på tourens 13. etape. Her er vi tæt på det nordlige Rhôneområde, hvorfra vi har fået vin fra en ny producent i sortimentet. Det drejer sig om Domaine Aléofane:

Natacha Chave er ud af en vinfamilie, men uddannede sig som filosof. Hun kunne dog ikke slippe sin fortid, men i stedet for at vende tilbage til familiedomainet erhvervede hun i 2004 1,5 ha vinmark i Saint Joseph og senere i 2007 en parcel i Crozes-Hermitage ”Aléofane” kommer fra navnet på en fiktiv ø i bogen "Riallaro, Exiles Archipelago", af John MacMillan Brown (1846-1935). MacMillan beskriver kontroverserne omkring vin i vores eget samfund. Mens vin betragtes som en kilde til samvær, er den samtidig underlagt meget strenge love. I byen Aléofane blev gærede drikkevarer, som vin, betragtet som både diaboliske og helbredende. Der blev der ordineret vin af læger. Natacha Chave arbejder økologisk med yderst begrænset brug af sulfit.

NYHED - Crozes-Hermitages 2016 - Pris kr. 120,00 (spar 15 kr.)
100% Syrah. 40 hl/ha – Håndhøstede og selekterede druer fra 50 år gamle vinmarker dækket af rullesten. 14 måneder på demi-muids (600 liter). Lilla Næsen er intens, med rose, kirsebærkompot, lakrids, mokka og tobak. Tæt, koncentreret mørk frugt – blåbær sorte kirsebær, sveske.Fløjlsagtige tanniner. En vin, der kan drikkes nu, men som også vil udvikle sig de næste 2-4 år. Bl.a. til grillmaden.


Vinene kan bestilles også bestilles via Vinvælger, eller ved svar på denne mail senest mandag den 16.7.

Nyhedsbrevet kan frameldes ved at maile til olesoe@mail.dk.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail