Om | Restauranter | Prisliste | Køb | Kontakt |
|
Udsendt d. 31-01-2019 Winemakers Dinner på Atelier 85 Søndag den 24. februar kl. 18.00 afholder Emilie Vin en fantastisk "Winemakers Dinner", hvor vinene fra en af Østrigs bedste producenter - Sepp Moser - kan nydes på Atelier 85 til stjernekokken Brian Petersens fremragende mad.Atelier 85 er en social/fine dining restaurant i beliggende i smukke Fredensborg. Allerede fra start har der været sejlene, da White Guide Denmark i 2017 sørgede for, at den fløj ind på en 6. plads over bedst ratede restauranter i Danmark og endvidere vandt prisen som årets nye restaurant. Restauranten styres af Brian Pedersen, der er udlært kok fra Hotel D`Angleterre og har arbejdet på luksus restauranter i både Danmark og Frankrig, bla. kan nævnes: køkkenchef på Restaurant Nouvel som en årgang havde 1 michelin stjerne, køkkenchef på Danmarks mest kendte fiskerestaurant, Krogs Fiskerestaurant på Gammel strand i København og The Dining Room på Radisson Blu, hvor han også var finalist ved årets kok. Endvidere har han opnået en fin placering ved den danske udtagelses konkurrence til det uofficielle VM for kokke Bocuse D`Or 2017. Sepp Moser i Rohrendorf blev grundlagt i 1986, da den blev udskilt fra den større og måske mere kendte producent Lenz Moser. Ledelsen blev overladt til yngste generation Nikolaus (Niki) Moser i 2000. Sepp Moser består i virkeligheden af 2 ejendomme hhv. i Kremstal (Rohrendorf) og i Apetlon ved Neusiedlersee i Burgenland. Begge dyrkes 100% biodynamisk. I Kremstal produceres overvejende hvide på bl.a. Riesling og Grüner Veltliner. Den nærliggende Donau spiller en vigtig rolle for det lokale klima med varme dage og kølige nætter, som fremmer udviklingen druerne. Med gamle vinmarker beliggende på stejle terrasser er der her alle muligheder til stede for at producere nogle fremragende vine. Sepp Mosers vine har i de senere år modtaget et utal af priser i internationale konkurrencer og er blevet højt værdsat blandt vinjournalister. Ved denne middag skal vi smage såvel mousserende, hvide, røde samt nogle søde, som østrigerne jo er mestre i at producere. Kathi Moser, der er datter af Niki og hans kone Andrea, vil være tilstede ved denne spændende smagning, og hun vil bl.a. fortælle om områderne, produktionen og kommentere vinene. MENU: Vin: Blanc de Blancs Brut 2017: Snacks: Østers- salturt- hyldeblomst- æble Ris- svampe- safran- timian Knivmusling- kørvel- gul bede- Sprød fiskeskind- estragon- torskerogn Vin: Grüner Veltliner Ried Gebling 1. lage 2016 Hummersalat- syrnet fløde- fermenterede asparges- sprød tang- lime- dild. Vin: Grüner Veltliner Minimal 2011 Saltet torsk med tørrede sorte oliven, Beurre blanc med hyldeblomst & purløg Vin: Riesling Von den Terassen 2014 Kammusling med glaskål, kærnemælk, musling sauce og fuglegræs Vin: Pinot Noir Ried Gebling 2016 Braisseret okse kæbe med estragon- syltede løg og morkler Vin: Zweigelt Reserve 2015 Rødbede med stegte snegle, merian & kombu tang Vin: Zweigelt Reserve 2006 Vildand med anis, fennikel ,appelsin, butternut squash, rosmarin & røget andesauce Vin: Pinot Blanc Auslese 2012: Mørk karamel- mynthe Lys karamel- hindbær Tærte- ingefær- yuzu Mandarin- bergamotte Chokolade- yughurt Vin: Chardonnay Trockenbeerenauslese 2015 Hasselnødder- sprød honning- karamel- tørret eksotisk frugt Kaffe/ the Sødt til kaffen Pris pr. person med 16 serveringer 9 vine og kaffe kr. 1.500,-. Tilmelding skal ske til Atelier 85, Slotsgade 12 3480 Fredensborg - Atelier85.dk / 31664260 Brian eller hos emilievin.dk/Vinvælger/Arrangementer / 21446253 Ole Sørensen. Der er 20 pladser - "først til mølle". Med venlig hilsen, Ole Sørensen
|