Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 01-09-2020

Vine fra Baden på lageret på lørdag den 5.9 kl. 10 - 14.

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg lørdag den 5. september 2020 kl. 10.00 - 14.00.

Grundet Covid19 situationen er Fredensborg Vin Festival 2020 aflyst - vi ses den 30.10.2021.

Husk - der kan bestilles laks hver uge - se Vinvælger - Laks.

På lørdag på lageret vil der være fokus på vine fra Weingut Zähringer, som er beliggende i det sydligste tyske vinområde Baden. Det kommer til at foregå udendørs i gården, hvor vi naturligvis vil følge alle myndighedernes retningslinjer for at undgå smittespredning.

Weingut Zähringer – Baden, Tyskland (biodynamisk):
Weingut Zähringer er etableret helt tilbage i 1844 ved foden af Schwattzwald i det sydlige Tyskland tæt ved såvel den franske som den schweiziske grænse. I dag er det 6. generation Fabian Zähringer, der leder produktionen med Paulin Köpfer som vinmager. Allerede i 1986 arbejdede man økologisk og i 2010 blev Zähringer biodynamisk certificeret. Ud over de ca. 10 ha. som er ejet af familien, produceres vin fra andre 40 ha. alle ejet af andre biodynamiske vinbønder. Hoveddruen er Spätburgunder (Pinot Noir), som giver fantastiske vine her i Baden tæt på det kendte vinområde Kaiserstuhl, men også andre såvel internationale som tyske druer trives godt her!

Følgende kan smages og sælges til rabatpriser på dagen.

Grauburgunder Vierlig 2018 - Pris 95,00 - Spar 15 kr.
100% Grauburgunder. 14%, 1,0 g restsukker, syre 4,3 g/l. Gæret og lagret i traditionelle “Vierlig” egefade (fra Baden) på 600 liter. Duft og smag med rose, pære, banan, abrikos, nødder, hyldeblomst, citron og kvæde. Fyldig’', udtryksfuld og velafbalanceret med god syre. Intens og lang finish. Særligt velegnet til aromatiske og krydrede retter samt fisk og ost. Kan gemmes op til 6 år. Server ved ca. 12 °.

Weissburgunder SZ Trocken 2016 - Pris 125,00 - Spar 15 kr.
100% Weissburgunder. 13,5%, 2,7 g restsukker, syre 6,0 g/l. "Selektionswein" fra udvalgte parceller. Udviklet i såvel træfade og rustfri ståltanke. Delikat blomsterduftbouquet. Krydret frugtagtig og mineralsk.Blød fløjlsagtig finish. Som aperitif eller til lyse kødretter og aromatiske fiskeretter. Klar til at drikke men vil udvikle sig og kan gemmes 5-8 år. Server vinen ved ca. 10 °.

Chardonnay SZ Trocken 2016 - Pris 140,00 - Spar 20 kr.
100% Chardonnay. 13%, 2,2 g restsukker, syre 4,8 g/l. Selekterede druer fra de bedste parceller. Gæret i fade og ståltanke (50/50) og lagret 9 måneder på fransk barrique heraf 50% nye. Kraftfuld duft med mirabelle, kvæde, litchi, moden honningmelon, men også citruskomponenter (appelsiner). Fyldig vin med harmonisk syre og mineralitet. Fyldig, cremet med en lang finish. Anbefales som aperitif, men især som en ledsager til fisk og skaldyr, fisk, sushi, til det asiatiske køkken (også krydret) og eventuelt til risotto, svampe og vegetariske retter. Klar til at drikke relativt tidligt men optimalt efter ca. 3 år. Vinen kan lagres i ca. 5-8 år. Server vinen ved ca. 10 °.

Viognier Castellberg 2018 - Pris 155,00 - Spar 25 kr.
100% Viognier. 13,5%, 0,4 g restsukker, syre 4,0 g/l. Fra topparceller på Castellberg. Håndhøstede druer. Gæret spontant i egefade. Delikat duft med pære, hvid fersken, abrikoser, lakrids og vanille. Saftig, fyldig og mineralsk med masser af frugt og pebret krydderi. Til det aromatiske fiskekøkken men ogsa fjerkræ og f.eks. kalvebryst. Også til risotto med skaldyr og svampe. Kan gemmes 4-6 år. Server vinen ved ca. 10 °.

Cabernet Franc Trocken 2015 - Pris 100,00 - Spar 15 kr.
100% Cabernet Franc. 13,0%, 2,0 g restsukker, 4,5 g/l syre. Strålende rubinrød. Duft med hvid peber og urter. Frugtig, blød vin med en behagelig syre og bløde tanniner. Krydret eftersmag med lidt ristet fadpræg.Til braisserede kødretter, fjerkræ (and, gås) samt visse oste. Optimal efter 3 - 5 år. Server vinen ved ca. 14 °.

Spätburgunder SZ 2017 - Pris 120,00 - Spar 20 kr.
100% Spätburgunder. 13%, 3,1 g restsukker, 4,2 g/l syre "Selektionswein" fra marken Heitersheimer Sonnhohle. Spontan gæring i barrique. Delikat bouquet af bær (solbær, kirsebær hyldebær mv brombær) og krydrede aromaer (kanel, vanilje, nelliker, grøn peber). Smagen er udtalt Pinot: fyldig, med klare kirsebær komponenter, stærk struktur, meget spændende samspil af syrer, tanniner og bitter mandel. Krydret eftersmag med en meget svag sødme.Til vildt, braiseret oksekød, mørke kødretter, samt visse oste. Optimal efter 3 - 5 år. Server vinen ved ca. 14 °.

Pinot Noir SR 2016 - Pris 150,00 - Spar 25 kr.
100% Spätburgunder. Lagret i 15 mdr. på barrique 1/3 nye. 12,5%, 1,3 g restsukker. Rubinrød. Duften har burgundiske træk - fin røget krydderi, læder, tobak og mørke bær. Saftig smag af modne kirsebær og, mørk chokolade. Frisk elegant og magtfuld vin. Til gæstemaden - vildt, braiseret kød, mørke kødretter, samt visse oste. Optimal efter 3 - 5 år. Server vinen ved ca. 14 °.

Vinene kan også bestilles via mail: olesoe@mail.dk eller www.emilievin.dk, Vinvælger, Tyskland

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved mail til olesoe@mail.dk


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail