Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 24-11-2020

Bourgogne fra Sylvain Loichet på lageret på lørdag den 28.11 kl. 10 - 14.

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg lørdag den 28. november 2020 kl. 10.00 - 14.00.

Det kommer til at foregå udendørs i gården, hvor vi naturligvis vil følge alle myndighedernes retningslinjer for at undgå smittespredning. I tilfælde af, at det bliver fugtigt eller køligt, er der både pavillon og varmelampe.

Julen nærmer sig - husk at bestille laks: www.emilievin.dk - Vinvælger - Laks. Send evt. en mail. Der kan bestilles til følgende datoer: 7/12, 14/12 og 21/ 12.

Familien Loichet fra Chorey-les-Beaune ejer en hel del glimrende marker i Bourgogne, men var egentlig stoppet som vinproducent og havde derfor forpagtet deres jord ud. Da barnebarnet Sylvain, som er sidst i 20’erne, imidlertid uddannede sig som ønolog og ønskede at føre familievirksomheden videre, er man begyndt at tage markerne tilbage efterhånden som lejekontrakterne udløber. Der er i øvrigt også tilkøbt nye marker, så der nu produceres ca. 30.000 flasker pr.år fra 12 forskellige appellationer. Sylvain arbejder med økologiske og biodynamiske metoder og selv i mindre gode årgange frembringer han fremragende vine, som udtrykker de forskellige appellationer på bedste vis. Hans første årgang var 2005, og han bliver bedre og bedre som årene går. Sylvain helt sikkert er en ‘comming star’ i Borugogne og allerede opdaget af internationale vinskribenter.

Følgende vine kan smages og sælges til rabatpris på dagen:

Bourgogne Aligoté 2018 - Pris 110,00 - Spar 15 kr.
100% Aligoté. Dyrket på en stejl øst-vest vendt skråning på stenet lergrund, som er meget velegnet til Aligoté-druen. Stokkene er 30 år og 20 % af vinen har ligget på barrique, hvilket giver en ret fyldig vin i dette tilfælde. Frisk vin med frugt og citrus – absolut en Alligoté i den øvre ende af kvalitet"

Côte-de-Nuits Blanc "Réserve de la Comtesse" 2016 - Pris 190,00 - Spar 25 kr.
100% Chardonnay. Vinen ligger ca. 12 måneder på barrique før tapning. Sprød vin med citrus og et let fadpræg, som er godt integreret. Det er en vin, som overgår mange hvide fra denne appellation, specielt i denne fantastisk årgang. Kan nydes fra nu og en del år frem.

Ladoix "Bois de Gréchons" Blanc 2019 - Pris 250,00 - Spar 40 kr.
100% Chardonnay. Fra en højtbeliggende østvendt mark med 30 år gamle stokke og samme undergrund som Grand Cru marken Corton Charlemagne. Gæret og lagret (9 mdr.) på 2-4 år gamle fade. Vinen ligger ca. 9 måneder på barrique heraf 30% nye før tapning. Duft med hvide blomster, pære, hvid fersken og lidt røgede noter. Rig og intens smag med citrus og grape og god mineralitet. Kan nydes fra nu og 6 – 8 år.

Bourgogne Pinot Noir 2019 - Pris 115,00 - Spar 15 kr.
100% Pinot Noir. Håndplukkede druer, lagring på brugte barriques. Typisk rød Bourgogne med kirsebær og blomme aromaer. Her får man virkelig meget for pengene !! Matcher fulgevildt, lyst kød og lam.

Chorey-les-Beaune 2018 - Pris 170,00 - Spar 20 kr.
100% Pinot Noir. Dyrket på en stenet lerjord med kalk og mergel ved Savigny-les-Beaune. 24 måneder på barrique (fra 1-4 år gamle). En typisk og klassisk Pinot Noir med god koncentration. Kan drikke nu men også gemmes 6 – 8 år.

Côtes-de-Nuits-Villages ”Aux Montagnes” 2018 - Pris 190,00 - Spar 25 kr.
100% Pinot Noir. En meget frugtig og velstruktureret vin med en lidt krydret smag af, hindbær, kirsebær og måske lidt solbær. Der fornemmes lidt fad, og i den elegante eftersmag er der nogle bløde tanniner. Er god nu og kan også gemmes nogle år. En ret forførende rød Bourgogne, som er fremragende til gryderetter f.eks. Beuf Bourguignon. Er for appellationen ret imponerende vin.

Nuits-Saint-Georges "Les Grandes Vignes" 2018 - Pris 280,00 - Spar 45 kr.
100% Pinot Noir. Nabo til 1er Crus marken "Clos des Grandes Vignes.” 20 – 50 år gamle stokke. 24 mdr. på barriques mellem 1 og 4 år gamle. Duft med frisk rød frugt og en anelse mentol. I smagen er der igen røde frugter men også noget solbær og lidt fadpræg. En særdeles koncentreret vin med typisk pinot-frugt. Kan nydes ung, men har også gemmepotentiale 10-12 år.

Vinene kan også bestilles via mail: olesoe@mail.dk eller www.emilievin.dk, Vinvælger, Bourgogne

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved mail til olesoe@mail.dk


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail