Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 10-05-2022

Californien på lageret lørdag d 14.5 kl. 10-14

Der er åbent på lageret - Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg - på lørdag den 14. maj 2022 kl. 10-14.

DISCOVER CALIFORNIA WINES
Emilie Vin er som sædvanlig med i den årlige i "Discover California Wines" kampagne. I den anledning vil der de næste lørdage blive præsenteret en hel del vine fra området. På lørdag præsenteres vine - bl.a. nyheder og nye årgange - fra Dashe Cellars og Honig Vineyard and Winery.

Dashe Cellars
Bag Dashe Cellars står ægteparret Anne og Michael Dashe. De grundlagde Dashe Cellars med en klar fokus på enkeltmarksvine, der afspejler Sonomas markers jordbundsforhold, klima og beliggenhed. Anne og Michael bruger traditionelle vinfremstilllingsmetoder med naturligt forekommende gær samt ingen eller kun minimal filtrering og klaring. Det giver vine med struktur og dybde uden at være sødmefulde Selvom parret får frugt fra Sonomas gamle og højtrespekterede marker (bl.a. Bedrocks Evangelho Vineyard), er deres tilgang, at rigtig gode vine stadig skal være til at betale. Det er derfor vinstokke med masser af alder – op til 120 år gamle.

Chenin Blanc “Concrete Cuvee” 2019 - pris 140,- SPAR 30,- kr.
100% Chenin Blanc, 12,1%. Få måneder i betonæg og stål. Med tanker på Loires fremragende Chenin Blanc-vine fandt Anne og Mike druer i Clarksburg ved Sacramentos floddelta, hvor San Francisco Bays kølige havbrise sænker temperaturen betydeligt hver aften. Brugen af betonægget fremhæver druens mineralitet yderligere, og resultatet er en frisk, tør og syreholdig vin, der er utrolig alsidig til mad. Prøv den til grilled laks med dild, gedeostetærte eller bløde oste.
Tasting Panel: 91: “Frisk og juicet, sprød og syreholdig med masser af æble og melon. Silkeblød, frisk med gennemgående syre og velafbalanceret. Det er rart at se nogen i Californien, som tager denne druesort seriøst.”
Wine Enthusiast: 90: “Attraktiv, teknisk let vin gæret i betonæg. Rig på frugtsmag og med god fylde; flot velafbalanceret takket være den underliggende syre.”

Zinfandel Vineyard Select 2018 - pris 145,- SPAR 40,- kr.
89% Zinfandel, 6% Petite Sirah, 5% Teroldego. 14 måneder i 100% semi- til neutral eg. Ejer og winemaker Mike Dashe arbejder med små marker beliggende på stejle skråninger i Sonoma og Mendocino. Hans tilgang er meget “hands-off” med brug af vildt gær, minimal filtrering og nænsom lagring i store, brugte egefade. Det giver en seriøs Zin med fokus med alle de facetter, som druen kan udtrykke: Florale duftnoter, cigarkasse, mørk frugt og masser af urter i eftersmagen. Læs bare begejstringen fra anmelderne.
The Wine Enthusiast 92 points: En forførisk vin, der er velpoleret og med masser af nuancerede egekrydderier. Kanel, cedertræ og vanille blander sig med dybe smagsnuancer af mørke brombær og solbær. Fra udvalgte marker i Nordcalifornien og gennemvævet med fine tanniner; den vil helt sikkert blive bedre indtil mindst 2025.
Wine Spectator 91 points: Åbner med et væld af brombær og bygger på med spænding og struktur. Afslutter med ristet salvie, peber og raffinerede tanniner. Drik nu og indtil 2027.

Les Enfants Terribles Carignane Evangelho Vineyard 2015 - pris 185,- SPAR 30,- kr.
100% Carignane, 8 måneder i overvejende neutral, fransk eg 13,2%. Fra Bedrocks vinmark plantet i 1890! Det her er de ældste af “Old Vines”, der findes i Californien. Marken tørdyrkes, så rødderne stikker over 14 meter ned. Carignane betegnes som en “heritage-sort”, altså en af de oprindelige sorter i Californien, og det er de samme planter, som høstes nu. Det er en livlig vin med masser af friske jordbær, kirsebær, peber og syre. Det er en vin, som de var “dengang” for over 100 år siden og en virkelig interessant flaske for vinnørder.

Honig Vineyard and Winery
For Honig handler det om solcelleenergi, sporhunde, ugler, bier og alverdens andre miljøvenlige metoder, der er med til at holde skadedyr borte og den grønne energi oppe. Bl.a. var Michael Honig en af forfatterne bag det 400-sider tunge bibel Retningslinjer for bæredygtighed (Code of Sustainable Practices) for the Wine Institute. Honig er et familieforetagende, som er førende i Napa inden for bæredygtig dyrkning og fremstilling af vin – og så tager de sig selv befriende uhøjtideligt. Deres konstant høje kvalitet til prisen – trods udsving i årgange – gør dem til favoritter på restauranter over hele USA. Ud over formel anerkendelse fra Wine Spectator og Wine Advocate såsom “Best Buy” og “Top Value” er Honig også blevet kåret som den mest solgte Sauvignon Blanc på amerikanske restauranter af Wine & Spirits Restaurant Poll.

Sauvignon Blanc 2020 - pris 130,- SPAR 20,- kr.
96.8% Sauvignon Blanc, 2.7% Semillon, 0.3% Muscat 13,5 %. Lagret på 92 % stål, 8 % neutral eg. Sprød og frisk vin med grape, lime og citronskal med et snert af kamille. Perfekt til velkomst, salater og forrretter. Prøv den til stenbidderrogn. Wilfred Wong of Wine.com 92 points.

Cabernet Sauvignon 2016 - pris 300,- SPAR 50,- kr.
80% CabernetSauvignon,12% Petit Verdot, 4% Merlot, 2% Cabernet Franc, 2% Malbec. 14,5 %. 18 mdr. på amerikansk og fransk eg heraf 22% nye amerikanske og 11% nye franske fade. Fyldig og intens vin med masser af brombær, rød blomme, hindbær og en anelse tranebær. Lækker fyldig, afbalanceret og fransk inspireret med en lang silkeblød finish. 2016 er en fremragende årgang. Perfekt til lam grill og en god bøf. Robert Parker 90 points, 92 points hos James Suckling.


Levering er gratis i Storkøbenhavn og Nordsjælland ved køb af mindst 6 flasker - gerne assorteret:

Vinene kan bestilles på www.emilievin.dk Vinvælger - USA. Man kan også bestille ved at svare på denne mail indtil mandag den 16.5.


LAKS
Indtil lørdag den 14. maj kan der bestilles den berømmede koldrøget laks fra Samsø Røgeri til afhentning fra den 24. maj i Kovangen 610.

Laksen, der vejer hhv. ca. 0,85 eller 1,7 kg., leveres vacuumpakket og holdbarheden er mindst 14 dage - kan fryses.

Udsalgspris ½ side kr. 320,- 1 side kr. 580,- kr.

Bestil via www.emilievin.dk - Vinvælger - Laks eller via mail: olesoe@mail.dk - svar evt. på denne mail.

Dansk Gastronomisk Akademi har givet et hædersdiplom til Mikael Andreasen fra Samsø Røgeri. Hædersdiplomet er givet for fremragende fremstilling af kvalitetsfødevarer med følgende begrundelse:

Meget smuk koldrøget laks. Mikael Andreasen har lært sig selv røgehåndværket og med årelang tålmodighed, har han udviklet sin egen forarbejdningsmetode: Mikael tager sin motorsav og skærer frisk savsmuld af frugttræer til hver eneste røgning. Han lufttørrer og håndvender savsmuldet til det er lige præcis tilpas fugtigt. Råvaren er færøske laks, som opdrættes uden brug af GMO-foder og antibiotika. Laksen håndsaltes, skylles og hænger til tørre i tre døgn inden røgning. Laksen er tør, røgen er forholdsvis diskret, salt-balancen er flot og kødet er mørt som smør."

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk.

Nyhedsbrevet kan afbestilles ved mail til olesoe@mail.dk.


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail