Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 07-11-2022

Spændende nyheder fra Zähringer på lageret på lørdag

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg på lørdag den 12. november 2022 kl. 10.00 - 14.00.

1. Ost og portvin i Country Market
2. Laks
3. Zähringer - eksklusive nyheder

1. OST OG PORTVIN I COUNTRY MARKET
Country Market: "Endnu en dejlig aften med Camilla fra Ostesnak og Ole fra Emilie Vin. Denne gang skal vi nyde hvid portvin og ostesnack som appetizer. Derefter skal vi smage på 10 forskellige oste, skønt akkompagneret af 5 smagfulde portvine. Disse sanseindtryk serveres med skønne historier fra Camilla og Ole.

Afholdes TORSDAG DEN 17. NOVEMBER 2022 KL. 18.00-20.30 i Jernbanegade 3 3480 Fredensborg. Det koster 380 kr at deltage. Tilmelding er nødvendig inden 15 nov. Betaling kan enten foretages i Country Market (48484899) eller via mobilpay 753377 med tekst "portvinogost/antal"

SE: https://www.facebook.com/events/492121812753058

2. LAKS
Indtil mandag den 13. november kan der bestilles den berømmede koldrøgede laks fra Samsø Røgeri til afhentning fra tirsdag den 29. november i Kovangen 610.

Laksen, der vejer hhv. ca. 0,85 eller 1,7 kg., leveres vacuumpakket og holdbarheden er mindst 14 dage - kan fryses.

Udsalgspris ½ side kr. 320,- 1 side kr. 580,- kr.

Bestil via www.emilievin.dk - Vinvælger - Laks eller via mail: olesoe@mail.dk - svar evt. på denne mail.


3. WEINGUT ZÄHRINGER
Weingut Zähringer er etableret helt tilbage i 1844 ved foden af Schwattzwald i det sydlige Tyskland tæt ved såvel den franske som den schweiziske grænse. I dag er det 6. generation Fabian Zähringer, der leder produktionen med Paulin Köpfer som vinmager. Allerede i 1986 arbejdede man økologisk og i 2010 blev Zähringer biodynamisk certificeret. Ud over de ca. 10 ha. som er ejet af familien, produceres vin fra andre 40 ha. alle ejet af andre biodynamiske vinbønder. Hoveddruen er Spätburgunder (Pinot Noir), som giver fantastiske vine her i Baden tæt på det kendte vinområde Kaiserstuhl, men også andre såvel internationale som tyske druer trives godt her!

Følgende vine bl.a. 2 eksklusive nyheder "Edition Löwe", som kun fremstilles i exceptionelle årgange, kan smages og sælges til rabatpriser på dagen:

Chardonnay 2018 - kr. 85,00, SPAR 15,- kr.
Chardonnay og Morrilon. 12,5%, 1,8 g restsukker, syre 5,9 g/l. 12 mdr. på ståltank. Elegant, sprød, frisk vin med duft af blomst, og modne æbler. Fin frugtagtig, let pikant syrlighed med citrus, pære og æble. Alsidig vin som kan ledsage mange fiskeretter men også ikke for kraftigt krydrede kødretter. Vil udvikle sig i det næste års tid og bør drikkes op til 4 år efter høst. Serveres ved ca. 10 ° C.

Grauburgunder Vierlig 2018 - kr. 95,00, SPAR 15,- kr.
100% Grauburgunder. 14%, 1,0 g restsukker, syre 4,3 g/l. Gæret og lagret i traditionelle “Vierlig” egefade (fra Baden) på 600 liter. Duft og smag med rose, pære, banan, abrikos, nødder, hyldeblomst, citron og kvæde. Fyldig’', udtryksfuld og velafbalanceret med god syre. Intens og lang finish. Særligt velegnet til aromatiske og krydrede retter samt fisk og ost. Kan gemmes op til 6 år. Server ved ca. 12 °.

Chardonnay SZ Trocken 2017 - kr. 135,00, SPAR 25,- kr.
100% Chardonnay. 13%, 2,2 g restsukker, syre 4,8 g/l. Selekterede druer fra de bedste parceller. Gæret i fade og ståltanke (50/50) og lagret 9 måneder på fransk barrique heraf 50% nye. Kraftfuld duft med mirabelle, kvæde, litchi, moden honningmelon, men også citruskomponenter (appelsiner). Fyldig vin med harmonisk syre og mineralitet. Fyldig, cremet med en lang finish. Anbefales som aperitif, men især som en ledsager til fisk og skaldyr, fisk, sushi, til det asiatiske køkken (også krydret) og eventuelt til risotto, svampe og vegetariske retter. Klar til at drikke relativt tidligt men optimalt efter ca. 3 år. Vinen kan lagres i ca. 5-8 år. Server vinen ved ca. 10 °.

Spätburgunder SZ 2019 - kr. 125,00, SPAR 20,- kr.
100% Spätburgunder. 13,5%, 1,1 g restsukker, 5,1 g/l syre. "Selektionswein" fra marken Heitersheimer Sonnhohle. Spontan gæring i barrique. Delikat bouquet af bær (solbær, kirsebær hyldebær mv brombær) og krydrede aromaer (kanel, vanilje, nelliker, grøn peber). Smagen er udtalt Pinot: fyldig, med klare kirsebær komponenter, stærk struktur, meget spændende samspil af syrer, tanniner og bitter mandel. Krydret eftersmag med en meget svag sødme.Til vildt, braiseret oksekød, mørke kødretter, samt visse oste. Optimal efter 3 - 5 år. Server vinen ved ca. 14 °.

NYHED - Spätburgunder Edition Zähringer LöweTrocken 2018 - kr. 250,00, SPAR 30,- kr.
100% Spätburgunder. 16,0%, 1,8 g restsukker, 5,8 g/l syre. Fra topmarken Heitersheimer Sonnhohle. 24 måneder på franske barriques heraf 50% nye. Stærkt reduceret og selekteret udbytte. Rubinrød. Let fadpræget duft med kirsebær, bittermandel og vanille. Kompleks og elegant smag med en god frugtsyre. Lang eftersmag med mørke kirsebær og lit fad. Går godt med dyre- og fuglevildt og stegt lam. Prøv den til ostefondue. Server vinen ved ca. 14 °. Absolut TOPVIN. 91 points hos Falstaff, Guld ved Internationaler Bioweinpreis 2020.

NYHED - Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc Edition Zähringer LöweTrocken 2018 – kr. 260,00, SPAR 35,- kr.
100% Merlot. 14,0%, 1,0 g restsukker, 5,9 g/l syre. 24 måneder på franske barriques heraf 80% nye. Stærkt reduceret og selekteret udbytte. Mørk purpurrød. Let fadpræget duft med brombær, ribs og hyldebær. Fyldig og kompleks bærsmag med en frisk frugtsyre, som giver vinen en vis finesse. Krydret eftersmag med lidt ristet fadpræg. Går godt med grillet eller stegt kød og til vildt, men også til faste oste så som Comté og Gryère. Server vinen ved ca. 14 °. Absolut TOPVIN. 92 points hos Falstaff, Guld ved Internationaler Bioweinpreis 2020.


Vinene kan bestilles via www.emilievin-dk - Tyskland eller ved mail til olesoe@mail.dk.

Gratis levering i Storkøbenhavn og Nordsjælland ved køb af mindst 6 flasker - gerne assorteret.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk.

Nyhedsbrevet kan afbestilles ved mail til olesoe@mail.dk.


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail