Om | Restauranter | Prisliste | Køb | Kontakt |
|
Udsendt d. 01-07-2024 Bandol på lageret lørdag den 6.7 kl. 10-14 Som før nævnt er Bandol i franske Provence et af de vinområder, som står vores hjerte nær. Emilie Vin er nu formodentlig den importør i Danmark med det største udvalg af vine herfra. På lørdag præsenteres nye og vine i nye årgange fra Domaine des Baguiers og Domaines Bunan. Bandol er nok det bedste område i Provence såvel med hensyn til såvel rosé som røde vine. Hoveddruen er Mourvèdre, som for de rødes vedkommende skal udgøre mindst 50% af vinen. Det er en druesort, som kræver kalkrig jordbund megen sol for at modne, og det er netop det, som Bandol kan tilbyde. Nogle af Frankrigs helt store og ret kostbare vine laves her. Denne lørdag kan følgende vine smages: Domaine des Baguiers: Domaine des Baguires er et familieejet vinbrug hvor Claudine, Franck and Jean-Louis Jourdan fremstiller nogle glimrende og områdetypiske vine, som frem for alt er prismæssigt meget fordelagtige. Rosé IGT - Pris kr. 65,-, Spar 10,- kr. Overvejende Carignan, lidt Grenache og Syrah. Druerne er håndhøstede. Gæring og lagring i 8 mdr. på ståltanke. Laksefarvet med en frisk duft med citrus. Læskende rosé som kan nydes alene, til en salat eller retter med fisk eller fjerkræ. Bandol Rosé 2023 - Pris kr. 110,-, Spar 15,- kr. 40% Mourvèdre, 30% Cinsault, 30% Grenache. 40 hl/ha – Druerne er håndhøstede og afstilkede og der er foretaget en grundig selektion før vinificeringen. Vinen lagres på ståltank ca. 7-8 måneder før den tappes på flaske og frigives til salg. Klar laksefarvet. Florale og frugtige aromaer – kaprifolium, pink grapefrugt, papaya. Det er en rose med “krop” grundet Mourvèdre-druen. Det er en fyldig vin med en god struktur og en elegance, som gør den velegnet til såvel terrassen som mange sommerlige gastronomiske udfoldelser. Vinen er også god til asiatiske retter. Bandol Rouge 2018 - Pris kr. 120,-, Spar 20,- kr. 80% Mourvèdre, 10% Cinsault, 10% Grenache. 40 hl/ha – Druerne er håndhøstede og afstilkede og der er foretaget en grundig selektion før vinificeringen. Vinen lagres i 50hl fade i mindst 20 måneder før frigivelse. Meget mørk tæt i farven. Typisk ”Bandol-næse” hvor Mourvedre-druen udtrykker sig med læder, lakrids og sorte oliven men også med noget frugtighed. Pæn afrundet smag med silkebløde tanniner og en eftersmag, der bliver hængende. En rigtig god årgang i Bandol, hvor druerne modnede perfekt og gav en smuk mørk vin med kraft og fylde. Kan nydes nu, men vinen vil udvikle sig i de kommende år. Domaine Bunan: Domaines Bunan blev grundlagt i 1961 af Poul og Pierre Bunan. Nu er også Pauls søn, Laurent efter sin ønologuddannelse trådt ind i familiefirmaet, som også består af søsteren Françoise og Pierres datter Claire. I 2008 blev produktionen omlagt til økologi, og alle vinmarker er certificeret i 2011. Bunan består af 2 vingårde Moulin des Costes ved Cadière d'Azur og Château la Rouvière, der blev erhvervet i 1969, i Castellet. Rouviere består af 6 ha. med vinstokke på terrasser. Domaines Bunans vine regnes blandt de bedste i Bandol. Moulin des Costes Rosé 2023 - Pris kr. 150,-, Spar 20,- kr. 35% Mourvèdre, 25% Grenache, 40% Cinsault. 13,5% alk. Lavt udbytte 35hl/ha. 4 mdr. i tank før tapning. Laksefarvet. Elegant, frugtig bouquet med fersken og eksotiske frugter. Frisk og harmonisk smag med røde bær og citrus. God længde med fin mineralsk afslutning. God til ”middelhavskøkkenet” - grillet fisk, grøntsagsretter, kylling og lyst kød. Kan også ledsage asiatiske retter. Mas de la Rouvière Rouge 2019 - Pris kr. 165,-, Spar 25,- kr. 60% Mourvèdre, 20% Grenache, 10% Syrah, 10% Cinsault. 14,5%. Lavt udbytte 30 hl/ha. Håndhøstet. Gæring i egefade efterfulgt af 18 mdr. på store fade. Dyb violet. Duft med mørke bær, skovbund og lidt røg. Intens vin med modne solbær, svedsker og bløde tanniner. Til vildt, lam, and, svampe, modne hårde oste og andre intens smagende retter. Moulin des Costes Rouge 2020 - Pris kr. 165,-, Spar 25,- kr. 70% Mourvèdre, 20% Cinsault, 10% Syrah. 14% alk. Gæring i egefade efterfulgt af 18 mdr. på store fade. Tæt rubinrød. Delikat duft med røde bær samt brombær. Afbalanceret smag med bær, peber, viol og lakrids samt bløde tanniner. God længde. God til fuglevildt, lam og mange grillede kødretter. Meget holdbar. Guld ved Concours Général Agricole Paris Millésime Bio 2024. Vinene kan bestilles via www.emilievin.dk - Vinvælger - Provence eller ved mail til info@emilievin.dk. Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: info@emilievin.dk Nyhedsbrevet kan frameldes via mail til info@emilievin.dk Med venlig hilsen, Ole Sørensen
|