Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 10-12-2025

Forkert dato - Der er åbent på lageret på lørdag den 13 12. kl. 10 - 14

Der er åbent på lageret - Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg - på lørdag den 13 december 2025 kl. 10.00 -14.00.

Som nævnt i et tidligere nyhedsbrev er der sket meget i Rioja siden 80érne, hvor fadkarakteren var mere gennemtrængende i smagen.

Man har skiftet stil i Rioja, så mange vine nu fremstår mere frugtagtige, og disse vine bliver mere og mere populære.

Vi har som nævnt før været i området tidligere i år og har fundet 2 nye producenter, som vi er begyndt at samarbejde med. Den ene - Bodegas Castillo de Mendoza - vil blive præsenteret på lørdag, hvor der skal smages 1 hvid og 4 røde vine alle i den øvre ende af kvalitetsskalaen.

Vinene sælges til rabatpriser på dagen.

Bodegas Castillo de Mendoza
Mendoza-familien har i mere end et århundrede lavet vin til familie og venner i en lille kælder, beliggende på San Vicente de la Sonsierra-slottet. Ejeren Eloy Antonios besluttede i 2001 på grund af kælderens størrelse at bygge et nyt ”state of the art” vineri. I 2004 blev bodegaen økologisk med den første vin Noralba - en sammensmeltning af navnene: Nora og Alba, de førstefødte børnebørn af ejerne: Eloy Antonio og hans kone Sabina. Der dyrkes i øjeblikket 35 ha. Vinmarker, hvor vinstokkene har en gennemsnitsalder på 45 år. Mendozas vine er i de senere år blevet højt vurderet i de mest prestigefyldte nationale og internationale konkurrencer.

Følgende vine præsenterer:

Noralba Blanco 2024 - Pris kr. 95,-, Spar 15,- kr.
95% Viura, 5% Malvasia. Sukker 0,6 g/l. Alkoholgæring i nye ungarske egetræsfade. Vinen lagres derefter i yderligere 4 måneder på bundfaldet. Smag af pære, kvæde og ananas suppleret af et subtilt strejf af vanilje. Smagen har en attraktiv cremet tekstur og en vedvarende citrusagtig finish. En raffineret, elegant hvidvin. God med skaldyr, fisk eller kylling.

Noralba Tinto Crianza 2022 - Pris kr. 95,-, Spar 15,- kr.
80% Tempranillo, 20% Graciano. Sukker 0,09 g/l. Udvalgte afstilkede druer. Gæring i nye franske og amerikanske egetræsfade, hvor vinen forbliver på bundfaldet i 18 måneder. Den lagres i yderligere 12 måneder på flaske før frigivelse. En mørk, fyldig rød med komplekse smagsnuancer af solsikke, espresso og lakrids med antydninger af ristet eg. Lang finish med modne tanniner. Seriøs kvalitet for Crianza. Kan klare intense kødretter af kalv eller pattegris.

Reserva 2018 - Pris kr. 160,-, Spar 25,- kr.
100% Tempranillo. Sukker 0,07 g/l.. Fra de ældste vinmarker. Lagret i 24 måneder på nye franske fade efterfulgt af 12 mdr. på flaske. Dyb rubin farve. Duft af meget modne sorte og røde frugter med lakridsnoter, karakteristisk for sorten, perfekt harmoniseret med ristede og krydrede egetræsnoter, hvor antydninger af vanilje og kanel træder frem. En fyldig, struktureret og frisk vin med meget søde tanniner og en meget lang og intens eftersmag, igen med aromatiske noter. Perfekt til krydrede retter, rødt kød, vildt, lam og lagrede oste.

Autor 2020 - Pris kr. 170,-, Spar 25,- kr.
100% Tempranillo. Fra enkeltmarken 'Los Almendros de Mindiarte'. Gæring og lagring 20 måneder på 500 liters fade af nyt fransk egetræ. Kirsebærrød med violette kanter. Meget intens duft af brombær, blåbær, blommer med fine noter af kakao, krydret, med nogle antydninger af rosmarin og lavendel. Fyldig og kompleks smag af moden frugt og mineralske antydninger, hvilket giver den en lang og vedvarende eftersmag. Perfekt til rødt og hvidt kød, vildt, oste og patéer. Udsøgt til mørk chokolade og desserter med røde frugter.

Reserva Especial 2019 - Pris kr. 245,-, Spar 35,- kr.
100% Tempranillo. Sukker 0,01 g/l. Fra de ældste vinmarker. Kun 5.000 flasker produceret. Lagret på nye franske egetræsfade i 30 måneder plus 18 måneder på flaske. Fantastisk årgang. Dyb, frodig rødvin med lag af brombær, viol, soja, likør og vaniljenoter med en cremet tekstur, modne, fine tanniner og en finish, der varer evigt. Saftig og lækker. Ideel til lammekød eller oksesteg.


Vinene kan bestilles via www.emilievin.dk Vinvælger/Spanien..

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk

Nyhedsbrevet kan frameldes via mail til olesoe@mail.dk



Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail