Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 24-07-2018

Hedebølgevine på lageret på lørdag den 28.7 kl. 10-14

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg lørdag den 28. juli 2018 kl. 10.00 - 14.00.

Det er varmt i Danmark i øjeblikket, så hvid-, rosé og kølige frugtige rødvine er på sin plads i disse dage. Derfor præsenteres nogle læskende vine, der både kan nydes på den varme terrasse samt som ledsager til sommermaden.

Følgende vine kan smages og sælges med rabat på dagen:

Domaine Léon Boesch – Alsace, Frankrig (biodynamisk):
Domainet på ca. 13 ha. (ca. 80.000 fl. pr. år) har været et familieforetagende i 11 generationer, og drives nu af ægteparret Colette og Gerard Boesch, deres søster Marie-Anne og især sønnen Matthieu, som er 35 år gammel, uddannet i Bourgogne og meget ambitiøs. Markerne ligger på perfekt eksponerede skråninger i dalen "Vallee Noble", som er omgivet af de fra Tour de France kendte Vogeser-bjerge Petit Ballon og Grand Ballon d'Alsace. Familien er meget kvalitetsbevidst, og siden 2000, hvor Matthieu har stået i spidsen for produktionen, har dyrkningsmetoderne været biodynamiske, hvilket har medført en betydelig kvalitetsforbedring i de senere år.

Pinot Blanc ”La Cabane” 2016 - Pris kr. 80,00 (spar 10 kr.)
70% Pinot Auxerrois og 30% Pinot Blanc. Næse med abrikos, fersken og flint. Fyldig og stærk vin med friskhed og noter af gule frugter samt en meget lang eftersmag. Går godt til såvel salt- som ferskvandsfisk, lyst kød (kylling, kalv, kanin) – ideel til en kold buffet.

Pinot Gris ”Le Coq” 2016 - Pris kr. 95,00 (spar 15 kr.)
Restsukker: Gylden farve. Lidt røget frugtig duft med granatæble, fersken og pære. Fyldig vin med kandiseret frugt, citrus og en fantastisk god syre. Går godt med lyst kød: fjerkræ, kanin, kalv og gris, røgvarer samt milde oste. Ideel til en buffet men også fremragende alene på terrassen.

Domaine des Baguiers – Bandol, Frankrig:
Bandol er nok det bedste område i Provence såvel med hensyn til rosé som røde vine. Hoveddruen er Mourvèdre, som for de rødes vedkommende skal udgøre mindst 50% af vinen. Det er en druesort, som kræver kalkrig jordbund megen sol for at modne, og det er netop det, som Bandol kan tilbyde. Nogle af Frankrigs helt store og ret kostbare vine laves her. Domaine des Baguires er et familieejet vinbrug hvor Claudine, Franck and Jean-Louis Jourdan fremstiller nogle glimrende og områdetypiske vine, som frem for alt er prismæssigt meget fordelagtige.

Rosé IGP 2017 - Pris kr. 55,00 (spar 10 kr.)
Overvejende Carignan, lidt Grenache og Syrah. Druerne er håndhøstede. Gæring og lagring i 8 mdr. på ståltanke. Laksefarvet med en frisk duft med citrus. Læskende rosé som kan nydes alene, til en salet eller retter med fisk eller fjerkræ.

Sylvain Loichet – Bourgogne, Frankrig (økologisk/biodynamisk):
Familien Loichet fra Chorey-les-Beaune ejer en hel del glimrende marker i Bourgogne, men var egentlig stoppet som vinproducent og havde derfor forpagtet deres jord ud. Da barnebarnet Sylvain, imidlertid uddannede sig som ønolog og ønskede at føre familievirksomheden videre, er man begyndt at tage markerne tilbage efterhånden som lejekontrakterne udløber. Der er i øvrigt også tilkøbt nye marker, så der nu produceres ca. 30.000 flasker pr.år fra 12 forskellige apellationer. Sylvain arbejder med økologiske og biodynamiske metoder og selv i mindre gode årgange frembringer han fremragende vine, som udtrykker de forskellige appellationer på bedste vis. Hans første årgang var 2005, og han bliver bedre og bedre som årene går. Sylvain helt sikkert er en ‘comming star’ i Borugogne og allerede opdaget af internationale vinskribenter.

Bourgogne Chardonnay 2015 - Pris kr. 105,00 (spar 15 kr.)
100% Chardonnay. Frisk vin med duft af citrus fersken og lidt røg. Noget fyldig med blomst, citrus, lime og fin mineralitet. Til fisk, skaldyr, fjerkræ og aperitif. Typisk hvid Bourgogne med et højt niveau for en «almindelig» Bourgogne - her får man virkelig meget for pengene!!

Bourgogne Pinot Noir 2015 - Pris kr. 105,00 (spar 15 kr.)
100% Pinot Noir. Typisk rød Bourgogne i en rigtig god årgang – her får man virkelig meget for pengene !!.

Weingut Zähringer – Baden, Tyskland (biodynamisk):
Weingut Zähringer er etableret helt tilbage i 1844 ved foden af Schwattzwald i det sydlige Tyskland tæt ved såvel den franske som den schweiziske grænse. I dag er det 6. generation Fabian Zähringer, der leder produktionen med Paulin Köpfer som vinmager. Allerede i 1986 arbejdede man økologisk og i 2010 blev Zähringer biodynamisk certificeret. Ud over de ca. 10 ha. som er ejet af familien, produceres vin fra andre 40 ha. alle ejet af andre biodynamiske vinbønder. Hoveddruen er Spätburgunder (Pinot Noir), som giver fantastiske vine her i Baden tæt på det kendte vinområde Kaiserstuhl, men også andre såvel internationale som tyske druer trives godt her!

Weissburgunder SZ Trocken 2015 - Pris kr. 120,00 (spar 15 kr.)
100% Weissburgunder. "Selektionswein" fra udvalgte parceller. Udviklet i såvel træfade og rustfri ståltanke. Delikat blomsterduft. Krydret frugtagtig og mineralsk.Blød fløjlsagtig finish. Som aperitif eller til lyse kødretter og aromatiske fiskeretter. Klar til at drikke men vil udvikle sig og kan gemmes 5-8 år. Server vinen ved ca. 10 °.

Cabernet Franc Trocken 2015 - Pris kr. 100,00 (spar 15 kr.)
100% Cabernet Franc. Strålende rubinrød. Duft med hvid peber og urter. Frugtig, blød vin med en behagelig syre og bløde tanniner. Krydret eftersmag med lidt ristet fadpræg.Til braisserede kødretter, fjerkræ (and, gås) samt visse oste. Optimal efter 3 - 5 år. Server vinen ved ca. 14 °.
.
Vinene kan bestilles også bestilles via Vinvælger, eller ved svar på denne mail senest mandag den 30.7.

Nyhedsbrevet kan frameldes ved at maile til olesoe@mail.dk.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail