Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 17-11-2020

Piemonte og Toscana på lageret på lørdag den 21.11 kl. 10 - 14.

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg lørdag den 21. november 2020 kl. 10.00 - 14.00.

Det kommer til at foregå udendørs i gården, hvor vi naturligvis vil følge alle myndighedernes retningslinjer for at undgå smittespredning. I tilfælde af, at det bliver fugtigt eller køligt, er der både pavillon og varmelampe.

Julen nærmer sig - husk at bestille laks: www.emilievin.dk - Vinvælger - Laks. Send evt. en mail. Der kan bestilles til følgende datoer: 30/11, 7/12, 14/12 og 21/ 12.

Lørdag vil der være fokus på vine fra Piemonte og Toscana. Det drejer sig om producenterne Podere Trevvalle og Croce di Febo fra Toscana og Erbaluna fre Piemonte i der nordlige Italien.

Følgende kan smages og sælges til ekstraordinære rabatpriser på dagen.

Podere Trevvalle – Toscana, Italien (økologisk)
Trevvalle er navnet på en lille bakke i Maremma i det sydlige Toscana men også navnet på denne vingård, som brødrene Umberto og Bernardo Valle overtog i 1998. Siden da har de ihærdigt forsøgt at fremstille ”naturlige” vine, der udtrykker området og som er behagelige at drikke samt til en overkommelig pris. Vinmarkerne dyrkes total økologisk uden brug af kunstgødning, kemiske insekt- og svampemidler og vinen gærer ved anvendelse af de naturlige gærstammer, som findes på skindet af druerne. Der er plantet vinstokke på 14 ha. og ca. 85% er Sangiovese. Udbyttet holdes på et lavt niveau, for at bevare en god koncentration i de færdige vine. I marken arbejdes der med manuelle metoder, som gør at tanninen i Sangiovese-druerne blødgøres, hvilket betyder vine, som er hurtigere drikbare, end denne drue ofte giver. Alle druer høstes med håndkraft, sulfit benyttes i meget små mængder og vinene filtreres ikke før aftapning. Vingårdens marker ligger i DOCG området Morellino di Scansano samt i det forholdsvis nye DOC-område Montecucco (fra 1998), der grænser op til Brunello di Montalcino, og som mange har spået en stor fremtid.

Morellino di Scansano 2015 - Pris 90,00 - Spar 25 kr.
97% Sangiovese, 3% Cabernet Sauvignon, Grenache. 14,5%, alk. Gæring i ståltank, lagring 8 mdr. i store fade. delvis i brugte (2-3 gange) barriques samt 12 mdr. i tanke. Rubinrød. Duft med kirsebær, balsamico og nelliker. Saftig, blød og tør vin med brombær og andre mørke modne frugter. Lang krydret eftersmag. Typisk Sangiovese. Meget anvendelig vin.

Pontolungo, Montecucco Rosso 2016 - Pris 90,00 - Spar 25 kr.
62 % Sangiovese, 30 % Colorino & Merlot, 8 % Cabernet Sauvignon. 15 %. Gæring i ståltank, lagring i barriques (Allier) 225 og 500 liter i 12 måneder. Mindst 6 måneder på flaske før salg. Rubinrød. Saftig og intens frugt. Smag med brombær og solbær samt lidt røg og peber. Finesse og styrke på samme tid. Lang sødmefuld og krydret finish. Lidt Brunello look-a-like? Til rødt kød og vildt gerne ledsaget af pasta.

Croce di Febo – Toscana, Italien (økologisk):
Croce di Febo er en forholdsvis ny økologisk producent i Montepuliciano. Ægteparret Maurizio Comitini og Silvia Vincenti lavede den første årgang i 2006 fra de 9 ha. vinmarker. Der produceres olivenolie på de resterende 26 ha. Filosofien er, at fremstille fremragende områdetypiske vine ved hjælp af metoder, der har så lidt negativ indflydelse på naturen som muligt.Navnet ”Croce di Febo” har en religiøs oprindelse. Franske Baldassarre Audibert var officer i Napoleons hær, men deserterede pga. soldaternes grusomheder mod den italienske befolkning. Han blev i 1790 pilgrim og forkynder og besluttede at besøge de hellige steder i Italien rejsende til fods. Mange steder bl.a. i Montepuliciano satte han kors, som han benævnte ”Croci di Febo” F.E.B.O = Fecit Erigere Baldassarre Odibert (Audibert) dvs. Kors lavet og rejst af Baldassarre Odibert. Vinmarkerne på den kendte Montepulicianobakke har en perfekt eksponering og et fantastisk mikorklima, som betyder, at man her fremstiller nogle vine med delikate aromaer og god balance. Montepuliciano er en noget mere kraftfuld ”udgave” af chianti. Der findes kun 90 producenter af Vino Nobile di Montepuliciano.

Rosso di Montepuliciano DOC 2017 - Pris 85,00 Spar 15 kr.
Prugnole Gentile (Sangiovese) og lidt Canaiolo. 14%. Kun 30 hl/ha fra 40 år gamle marker Efter gæring og lagring i 12 mdr. i ståltanke frigives vinen efter 6 mdr. på flaske. Rubinrød. Kraftfuld duft af viol, hindbær og kirsebær. Rig og fyldig men også frisk smag af mørke frugter. Vinen til det italienske køkken.

Vino Nobile di Montepuliciano DOCG 2016 - Pris 125,00 Spar 25 kr.
90% Prugnole Gentile (Sangiovese), 10% andre sorter. 14%. Kun 30 hl/ha fra 39 år gamle marker. Efter gæring på store fade er vinen lagret 18 måneder i fransk barrique og store (5.000 liter) samt 12 måneder på flaske før den frigives. Mørk rubinrød med orange reflekser. Duft af mørk frugt - sorte kirsebær og brombær og tørrede krydderier. Smag af mørke frugter med mørk bitter chokolade og bløde tanniner. Varm, kompakt og alligevel elegant. Vinen til kraftige stege- og ovnretter.


Azienda Agricola Erbaluna – Piemonte, Italien (økologisk):
Erbaluna ejes af brødrene Andrea og Severino Oberto, som har overtaget denne traditionsrige ejendom, der har været i familiens eje siden det forrige århundrede. Beliggenheden på bakkerne ved La Morra er perfekt til produktion af top-Barolo’er og fremragende Barbera-vine. Erbaluna gik over til økologiske metoder allerede i 1985, og med brug af såvel traditionelle og moderne metoder er kvaliteten specielt i de sidste 10 år er forøget markant. På de ca. 10 ha. af kalk- og lerholdig jord med sandsten fremstilles bl.a. Barolo ”cru-vinen” Vigna Rocche, som er husets ”flagskib”. Erbaluna udlejer endvidere nogle ganske dejlige ferielejligheder.

Barbera Superiore ”La Rosina” 2018 DOC - Pris 115,00 Spar 15 kr.
100% Barbera af druer som er selekteret fra de bedst eksponerede vinmarker. Udbyttet ca. 50 hl/ha. Lagret i 7.000 liters egefade i minimum 12 måneder. Rubinrød med orange reflekser. Sødmefuld duft med skovbund og moden mørk frugt bl.a. kirsebær. Meget kraftfuld struktur, men også rund og blød smag med saftig frugt og lakrids. Lang i eftersmagen. TOP-Barbera. Specielt god til retter med stegt eller grillet kød. Kan nydes fra nu og de næste 10 år.

Barolo DOCG 2014 - Pris 220,00 Spar 25 kr.
100% Nebbiolo. Lagret 3 år, heraf 2 på 3.000 liters egefade før frigivelse. Granatrød med orange reflekser. Lidt jordagtig (skovbund) duft med rose og viol. Fyldig, robust men også kompleks og blød vin med masser af frugt – igen rose og viol - samt trøffel og lakrids og en del tannin. God til vildt, stegt kød med markant sauce og stærke oste. Vinen kan, som de bedste baroloer, lagres 15 – 20 år.

Vinene kan også bestilles via mail: olesoe@mail.dk eller www.emilievin.dk, Vinvælger, Italien

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved mail til olesoe@mail.dk


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail