Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 08-12-2020

Tilbud på GT-vinene fra LePlan-Vermeersch - Allersidste mulighed for at bestille laks inden jul

Vi har grundet Corona-situationen valgt ikke at holde åbent på lageret mere før jul.

Julen nærmer sig - det er allersidste mulighed for at bestille laks inden jul på www.emilievin.dk - Vinvælger - Laks. Send evt. en mail. Afhentning i Kovangen 610 den 23/12!!.

På lørdag var det meningen at tilbyde smagning af samtlige af Domaine LePlan-Vermeersch' GT-vine i de nyeste tilgængelige årgange. Det bliver så ikke til noget, men det skal ikke afholde os fra at give nogle gode tilbud på disse vine, som jo for de rødes vedkommende passer virkelig godt til den traditionelle danske julemiddag.

Bemærk - der er også tilbud på nogle søde vine, som passer til Ris a la Mande!!

Tilbuddene gælder til og med mandag den 14/12-2020.

Ved bestilling af mindst 6 flasker - gerne assorteret og gerne sammen med andre vine fra sortimentet (se www.emilievin.dk/Vinvælger) - bringer vi gratis ud i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Her er listen:

Domaine LePlan-Vermeersch – Rhône, Frankrig (økologisk):
Dette 200 år gamle domaine på 10 ha. er ejet af den tidligere top-racerkører belgieren Dirk Vermeersch. Efter en flot karriere fra 1973 til 1989 bl.a. med sejre i flere 24-timers løb, internationale rallyes og deltagelse i Paris-Dakar (han blev nr. 5 i sin klasse), købte han i 2000 Domaine Le Plan sammen med sin kone Hélène. Dirk er selvlært vinproducent, men sammen med datteren Ann, som er uddannet ønolog, og uden forudindfattede meninger om vindyrkning har han skabt nogle fantastiske vine. Metoderne er såvel traditionelle som moderne, og de fleste af vinene er økologisk certificerede. Allerede i den første årgang 2001 visse vine belønnet med både nationale og internationale anerkendelser, og det er bare fortsat efterfølgende. Bemærk at GT ikke står for ”Grand Turismo” men i dette tilfælde for ”Grand Terroir”. Det efterfølgende bogstav angiver druesorten.


GT-V 2019 - Viognier - Kr. 110,00 pr. fl. SPAR 15,- kr.
100% Viognier. 35hl/ha. 14,0%, 2,5 g. restsukker. Smuk let gylden farve. Ekspressiv, aromatisk let parfumeret duft med hvide frugter og honning. Intens fløjlsblød og fed smag med abrikos, tørrede frugter, ristede mandler og fersken. Kan gemmes op til 5 år.

GT-C, Vin de France rouge 2017 - Kr. 110,00 pr. fl. SPAR 15,- kr.
100% Carignan, 14,0%, 2,58 g. restsukker Udbyttet er meget lavt 25 hl/ha. Fra 40 år gamle vinstokke. Vinificeret på ståltanke efterfulgt af 12 mdr. på fransk og amerikansk eg. Frisk koncentreret duft med sort frugt, blomme, lakrids og lidt kanel. Smag af røde og sorte bær, med meget bløde tranniner. Kodeordet er BALANCE. Det er en vin, som fuldstændig modbeviser denne forholdsvis ydmyge drues omdømme. Kan gemmes op til 8 år.

GT-G, Côte de Rhône Villages rouge 2018 - Kr. 125,00 pr. fl. SPAR 15,- kr.
100% Grenache. Godt 14,0%, 1,68 g. restsukker. Vinstokkene er plantet i 1972. Udbyttet er meget lavt 25 hl/ha Druerne er håndplukkede og selekteret før vinificeringen. Vinen har ligget 12 måneder på barriques. Mørk og meget kraftfuld vin med duft af sorte kirsebær, solbær og lidt vanille. Enorm mørk, tæt frisk frugt med kirsebær, peber, urter og lakrids. Fantastisk lang.

GT-S, Côte de Rhône Villages rouge 2019 - Kr. 135,00 pr. fl. SPAR 15,- kr.
100% Syrah. 14,0%, 3,44 g. restsukker. Udbyttet er ekstremt lavt 19 hl/ha Fra marker, som er beplantet i 1988, Håndplukkede og selekterede druer. Vinen har ligget 12 måneder på nye amerikanske barriques. Mørk granatrød farve. Duft af trøffel, lakrids og violer. Smag af moden frugt med kompleksitet, modne tanniner og en fantastisk lang eftersmag. Gemmepotentiale 10 år.

GT-X Côte de Rhône Villages rouge 2019 - selekterede fade - Kr. 195,00 pr. fl. SPAR 25,- kr.
Toppen af Rhône. 14,0%, 3,93 g. restsukker. Kun 25 hl/ha. Håndplukkede og selekterede druer. 12 måneder på franske og amerikanske barriques. Dette er en exceptionel vin, som er fremstillet ved blanding af vin fra de 10 bedste fade - Mourvedre, Carignan, Grenache, Mourvedre, Syrah og Viognier - som Le Plan producerede i denne årgang. Næsten sort. Meget koncentreret frugt, intens aromatisk med mørke frugter, toast, mandel og blomme. Eftersmagen er utrolig lang med et touch af bløde tanniner. Dette er noget af det nærmeste, man kan komme en stor Chateauneuf-du-Pape uden den er det, og så er prisen væsentlig lavere.

GT-1 Chateauneuf-du-Pape 2019 - Kr. 280,00 pr. fl. SPAR 30,- kr.
50% Grenache, 50% Syrah. 15%, 3,8 g restsukker. Vinstokkene er plantet i 1965. Udbyttet er meget lavt 30 hl/ha. Druerne er håndplukkede og selekteret før vinificeringen, som sker i barrique. Vinen har ligget 12 måneder på ny fransk eg. Næten sort. Kraftig duft af brombær, sorte kirsebær, blomme, blandet med noter af nellike, mokka og ristede mandler. Varm smag af koncentreret, moden frugt og blød behagelig tannin. Kan nydes nu, men vil udvikles de næste 12 år.

Conceito – Douro, Portugal:
Fra før at have leveret vin til de kendte portvinshuse Taylor’s og Fonseca samt til det lokale kooperativ har familien siden 2005 fremstillet sine egne vine. Konceptet (Conceito = Koncept) har været at producere rød- og hvidvine (og portvin) ud fra en dyb forståelse for den region, som familien Ferreira har beboet i 9 generationer. Druerne dyrkes i Øvre Duoro tæt ved den spanske grænse 300-400 meter over havet, hvor temperaturforskellene mellem dag og nat er store. Der tilstræbes vine med stor friskhed og balance, som samtidig udtrykker områdets terroir. Det er først i de senere år, at dette område er blevet ‘opdaget’ som en potientiel fremragende vinregion, hvilket delvis skyldes en bedre infrastruktur i det nordøstlige Portugal. Ændringerne begyndte, da den nuværende ejer Carla Costa Ferreira overtog ejendommen i slutningen af 90’erne. De meget gamle vinmarker blev rehabiliteret, nye metoder blev indført, et nyt vineri bygget og med datteren Rita Ferreira Marques som ønolog er der sket en markant kvalitetstigning. Vinnmakerne dyrkes med traditionelle metoder uden brug af ukrudtsdræbere. Der benyttes kun organisk gødning.

10 Years Tawny - Pris 145,00 - Spar 35,00 kr.
Lavet af traditionelle druetyper fra Quinta do Cabido og en gammel vingård Quinta do Chão do Pereiro, som ligger i et bjergrigt område omkring 300 - 400 m over havets overflade tæt på Vesuvios marker. Druerne er fodtrådt i traditionelle lagares. To-dages præ-gæring, udblødning og tre-dages gæring. Tilsætning af druebrændevin til tanken, efterfulgt af en kort udblødning. Efterfølgende fadlagret. Duft med karamelliserede valnødder og tørret frugt. Smagen indeholder nødder, rosiner og modne figner. Subtil og vedholdende sødme, som gør vinen til en glimrende ledsager til ost og intense desserter f.eks. med is og nødder.

Domaine des Schistes – Roussillon, Frankrig (økologisk):
Domaine des Schistes fra 1906 er et af topdomænerne i regionen. Domainet får regelmæssigt priser for såvel deres stillevine som de søde. Ejendommen med 55 ha. vinmarker tilhører Jacques Sires og drives nu af hans søn Mickaël. Mickaëls bedstefader begyndte i 80’erne at omplante markerne og fra 1989, hvor Jacques begyndte at aftappe vinene, selv fremfor at levere til det lokale kooperativ, er kvaliteten steget markant. Domainet er økologisk certificeret fra 2015.

Maury La Cerisaie 2019 - Pris 120,00 - Spar 15,00 kr.
100% Grenache. Ultramodne druer fra sydvendte skråninger med vinstokke, som er over 40 år gamle. Håndplukket, Kort gæring hvorefter tilsætning af alkohol (som portvin). Lagret i barrique i 5 måneder før aftapning. 16% alk Næsten sort. Duft mad blomme og solbær, som går igen i en smag med kakao, Til mørk chokoladekage eller intens smagende oste.


Vinene kan bestilles via www.emilievin.dk - Vinvælger - Rhône eller ved svar på denne mail.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk

Nyhedsbrevet kan afbestilles ved mail til olesoe@mail.dk.


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail