Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 12-12-2023

Julevine og Cognac på lageret på lørdag d. 16.12 kl. 10-14

Der er åbent på lageret - Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg - på lørdag den 16. december 2023 kl. 10-14.

Ud over at der præsenteres nogle typiske vine, som passer til den traditionelle danske julemad, vil Carsten Randa efter nogle års pause være til stede og skænke ud af sine fantastiske produkter - cognac og likører - fra den lille og meget kvalitetsbeviste producent "François Peyrot Cognac". Der kan smages VSOP, XO og Heritage Cognac, Pinot des Charentes samt nogle likører med bl.a. pære, kirsebær, orange, fersken og mandel - der gives 10% rabat på alle produkter solgt på dagen.

Vanille

Vanille fra Uganda er igen på lager. En af vores gode venner kommer ret tit i Uganda, hvorfra han via sit firma hjemtager en hel del forholdsvis store vanillestænger af enorm høj kvalitet. Vaniljen er importeret direkte fra ca. 100 Micro farmeres kooperativ i vest Uganda.

Prisen er kun 25 kr. pr stang, som vejer mindst 3 gram og leveres i glas. Holdbarheden er. ca. 1 år.

Vi sælger stængerne non-profit og alt overskud går til betaling af skolepenge og hospitalsregninger for fattige i Uganda.

Den kan endvidere sendes med post i Danmark mod betaling af fragt.

Bestil via www.emilievin.dk - Vinvælger - Uganda/Vanille eller ved mail til info@emilievin.dk


Julevine

Disse vine kan smages og sælges til rabatpriser:

Hvid:

Domaine LePlan-Vermeersch – Rhône, Frankrig:
Dette 200 år gamle domaine på 10 ha. er ejet af den tidligere top-racerkører belgieren Dirk Vermeersch. Efter en flot karriere fra 1973 til 1989 bl.a. med sejre i flere 24-timers løb, internationale rallyes og deltagelse i Paris-Dakar (han blev nr. 5 i sin klasse), købte han i 2000 Domaine Le Plan sammen med sin kone Hélène. Dirk er selvlært vinproducent, men sammen med datteren Ann og svigersønnen Sebastien, som begge er uddannede vinmagere, og uden forudindfattede meninger om vindyrkning har han skabt nogle fantastiske vine. Metoderne er såvel traditionelle som moderne, og de fleste af vinene er økologisk certificerede. Allerede i den første årgang 2001 visse vine belønnet med både nationale og internationale anerkendelser, og det er bare fortsat efterfølgende. Bemærk at GT ikke står for ”Grand Turismo” men i dette tilfælde for ”Grand Terroir”. Det efterfølgende bogstav angiver druesorten.

GT-V 2022 Côtes-du-Rhône Villages - pris 115,- SPAR 15,- kr.
99% Viognier, 1% Andet. 35hl/ha. 14,0%, 0,5 g. restsukker. Vinstokkene er plantet i 1975. Gyldengul. Gæring 50% i ny barrique, 50% i ståltank - lagring i ståltank i 3 mdr. Smuk let gylden farve. Ekspressiv, aromatisk let parfumeret duft med hvide frugter og honning. Intens fløjlsblød og fed smag med abrikos, tørrede frugter, ristede mandler og fersken. Kan gemmes op til 6 år.

Røde:

Domaine LePlan-Vermeersch , RS-Gigondas 2019 - pris 175,- SPAR 20,- kr.
Grenache, Syrah, Mourvedre. 14,5%, 0,5 g. restsukker. Mørk granatrød. Duft med mørke frugter og lidt vanille. Krydret vin hvor de mørke frugter forenes med lakrids og provencekrydderier. Lang finish med bløde tanniner. Festvin til vildt, lam, bøffe og julemadr. Kan gemmes op til 6 år.


Domaine Coston – Côteaux du Languedoc, Frankrig (biodynamisk):
Côteaux du Languedoc er et område, som har et fantastisk potientiale med hensyn til vinproduktion. Hvor det før har været kendt for billige og ofte intetsigende konsumvine, er der i de senere år opstået producenter, som satser på kvalitet. Domaine Coston hører til denne kategori. Siden 2000 har brødrene Philippe og Jean-Marc Coston gjort alt for at retablere og renovere den gamle famlieejendom i den lille kommune Puechabon, som ligger ca. 45 km nordvest for Montpellier. De 12 hektar ligger perfekt i højlandet med en jordbund af ler og kalksten, og med et klima, hvor somrene er varme og vintrene ret kolde, giver det perfekte forhold til at producere kvalitetsvin. Vinene produceres på de for området traditionelle druetyper Carignan (50 år gl. stokke), Grenache, Syrah og Cinsault (20-30 år), men også Cabernet Sauvignon, Mourvedre og Roussanne benyttes. Ydelsen er lav, og med en blanding af traditional know-how og moderne metoder fremstilles nogle glimrende og meget personlige vine. Alle er biodynamisk certificerede. Stilen er vine med koncentration, krydrede aromaer og indsmigrende rigdom, hvad enten de er fadlagerede eller ej.

Les Garigoles, Côteaux du Languedoc, rouge 2021 - pris 135,- SPAR 20,- kr.
30% Grenache, 70% Syrah, 25hl/ha for Grenache, 25hl/ha for Syrah. 14,0% alk, 20-30 år gamle stokke. Druerne afstilkes før gæring. Ved 4 ugers maceration tilstræbes det at få maksimal ekstraktion ud af druerne. Syrah fadlagring i brugte barriques. Mængden af tilsat sulfit er kun 20mg/l. Det er en vin med kombination af krydderi fra Syrah-druen og saftig smag af mørke bær fra Grenache. Intens og kompleks duft med moden frugt, timian, mokka, kakao, toast, karamel, røg og ”tjære”. Vinen er fyldig og struktureret med bløde tanniner. Stort frugtindhold med ristede undertoner i en lang finish. Perfekt vin til rødt kød og kraftige ”vinter-retter”.


Clos Galena – Priorat, Spanien
I Priorat-vinområdet, som ligger i Catalonien, har der været dyrket vin i 2000 år. Efter at have været stort set forladt efter vinlusens hærgen i slutningen af 1800-årene, er det først i de seneste godt 25 år, at området er blevet et af Spaniens fineste. I 80- og 90-erne var der nogle få unge vinmagere, som plantede Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah på de stejle terrasser og kombineret med nogle oprindelige gamle Garnacha- og Carinenadruer fik de fremstillet nogle fantastiske vine, som blev internationalt eftertragtede. Clos Galena me ca. 12 ha. vinmarker (gamle Garnacha- og Carinenastokke) blev erhvervet af Merche Dalmau og hendes mand Miguel Perez Cerrada i 2000. Ved at hyre vinmageren Enric Amorós og tilknytte den talentfulde Toni Coca som konsulent blev vinene hurtigt internationalt anerkendte. Jay S Miller (Robert Parker medarbejder) kaldte dem for ”flamboyante skønheder”, da han smagte dem for første gang. Efter Miguel Perez død i 2015 Merche Dalmau vingården videre samtidigt med at hun passer på parrets 3 børn. Toni Coca er blevet fast tilknyttet som vinmager og driver nu denne økologiske vingård, der også sætter nye standarter for bæredygtighed i Priorat, bl.a. qua opsamling af regnvand og en produktion, der alene er funderet på vedvarende energi, sammen med Merche Dalmau. Merche Dalmau er de senere år blevet et forbillede for unge kvinder, som gerne vil positionere sig i den mandsdominerede vinverden og hun optræder i den forbindelse jævnligt i de lokale medier, hvor hun fortæller om, hvorledes hun er lykkedes med sit projekt. Et projekt som også har fundet vej til den svenske Nobelpris komité, som i 2017 valgte at servere den røde Formiga de Vellut 2014 til den store Nobelbankett hvilket senere fik Svenska Dagbladet til at rapportere under overskriften: "Varmrätten "inte det bästa" - vinet fantastiskt gott".

Formiga de Vellut 2020 Tinto - pris 130,- SPAR 30,- kr.
60% Garnacha, 20% Carinena, 20% Syrah. Druer fra 5 af husets 14 parceller. Kun ½ kg druer pr. vinstok. Gæring i ståltank, lagring 8 mdr.på nye egefade (80% fransk, 20% amerikansk). Mørk rubinrød. Krydret duft med mørke frugter og balsamico. Fyldig og kraftfuld vin med en fløjlsblød finish. Til lam, vildt og kødgryderetter samt julemiddagen.

Galena 2019 Tinto - pris 180,- SPAR 30,- kr.
35% Garnacha, 15% Carinena, 25% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon. Druer fra 5 af husets 14 parceller. Kun ½ kg druer pr. vinstok. Gæring i ståltank, lagring 12 mdr.på egefade (90% fransk, 10% amerikansk). eg og 24 mdr. på flaske. Mørk lilla. Krydret duft med kirsebær, solbær og cedertræ. Aromatisk, frisk kompleks smag med nuancer af tørrede mørke frugter og krydderier. God mineralitet. Kompleks og lang. Passer godt til ”solide” retter. Til ris og pasta, fjerkræ, vildt, pølser, kødgryderetter og saltede oste.samt julemiddagen.


La Dama – Veneto, Italien
Ejendommen på 16 ha. hvoraf de 10 ha. er vinmarker i hjertet af Valpolicella Classica, blev i 2006 overtaget af ægteparret Miriam og Gabriele Dalcanale. Markerne, som ligger hhv. i Negrar og Sant’Ambrogio di Valpolicella ved Gardasøen, dyrkes 100% økologisk. Vinstokkene med de for området traditionelle druer - Corvina Rondinella, Corvinone og Molinare - står som traditionen byder i regionen i pergolaer.

Amarone della Valpolicella Classico DOCG 2018 - pris 245,- SPAR 30,- kr.
70% Corvina, 17% Rondinella, 10% Corvione, 3% Molinara. Fra ler og kalkholdig ca. 40 år gammel vinmark i Negra i 200 meters højde. Traditionel tørring i ca. 100 dage hvor druerne mister 40% af vægten. Gæring 30 dage i ståltanke. Lagring 36 måneder i store fade (1.500 l.) 1 år på flaske inden salg. Intens rubinrød. Duft med kirsebær, tørrede blommer, krydderier og tobak. Varm, fyldig og generøs med en lang finish. God til grillet eller stegt kød, vildt, modne oste og naturligvis julemiddagen. Kan gemmes mindst 15 år.


Til ris a la manden:

Corrado Torelli – Marche, Italien
Vinhuset Corrado Torelli har siden 1994 fremstillet søde vine efter en metode, som er overleveret fra generation til generation. Området omkring byerne byerne Cagli, Cantiano, Pergola og Jesi,er fra gammel tid kendt for sine søde vine, lavet på vilde sorte kirsebær (Prunus Cerasus). Prunus Cerasus er en plante, der vokser spontant og vildt i kuperet og bjergrigt terræn i Marche regionen. Til disse frugter tilsættes lokal vin og sukker (og intet andet), i henhold til bestemte forhold. Dette produkt blev tilføjet, ved ministeriel bekendtgørelse af 18. juli 2000 på den nationale liste over traditionelle fødevarer. Det er derfor en rigtig typisk vin fra regionen Marche. Der produceres også en tilsvarende vin ved benyttelse af slåen.

Visner di Pergola - pris 115,- SPAR 15,- kr.
Montepulciano, Sangiovese, Vilde Sorte Kirsebær. 14%. De vilde sorte kirsebær høstes i juni måned og lægges i en lage med sukker sammen med vine på hhv. Montepulciano og Sangiovese fra året før. Der igangsættes en gæring og efter 4-5 måneders lagring på ståltanke fås en intens mørk rubinrød, sød vin med en intens duft af mørke kirsebær fylde, meget aromatisk frugt og en både tør, let bitter og syrligsød finish. Vinen passer perfekt til julens ris-a-la-mande, men kan også nydes til mange desserter, kager og chokolade. Serveringstemperatur: 10-12 grader.

Prunello - pris 115,- SPAR 15,- kr.
Montepulciano, Sangiovese, Slåenbær. 14%. Bær fra slåen høstes i oktober og lægges i en lage med sukker sammen med vine på hhv. Montepulciano og Sangiovese fra året før. Der igangsættes en gæring og efter 4-5 måneders lagring på ståltanke fås en intens lilla, sød vin med fylde og en syrligsød finish med en anelse bitterhed. Vinen passer perfekt til desserter med chokolade men kan sagtend stå alene. Serveringstemperatur: 10-12 grader


Levering er gratis i Storkøbenhavn og Nordsjælland ved køb af mindst 6 flasker - gerne assorteret:

Vinene kan bestilles på www.emilievin.dk Vinvælger. Man kan også bestille ved at svare på denne mail indtil mandag den 18.12.

Nyhedsbrevet kan frameldes ved at maile til olesoe@mail.dk.

Det er altid muligt at kontakte os på tel. 21446353.


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail