Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 16-01-2024

Nedsatte italienske rester på lageret på lørdag den 20.01.24 kl. 10-14.

Der er åbent på lageret - Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg - på lørdag den 20. januar 2024 kl. 10-14.

Der skal ryddes op på lageret, så her er tilbud på nogle italienske vine. Visse af vinene sælges kassevis til noget nær kostpris.

Alle vinene kan smages på lageret på lørdag.

Podere Trevvalle – Toscana, Italien (økologisk)
Trevvalle er navnet på en lille bakke i Maremma i det sydlige Toscana men også navnet på denne vingård, som brødrene Umberto og Bernardo Valle overtog i 1998. Siden da har de ihærdigt forsøgt at fremstille ”naturlige” vine, der udtrykker området og som er behagelige at drikke samt til en overkommelig pris. arkerne dyrkes total økologisk uden brug af kunstgødning, kemiske insekt- og svampemidler og vinen gærer ved anvendelse af de naturlige gærstammer, som findes på skindet af druerne. Der er plantet vinstokke på 14 ha. og ca. 85% er Sangiovese. Udbyttet holdes på et lavt niveau, for at bevare en god koncentration i de færdige vine. I marken arbejdes der med manuelle metoder, som gør at tanninen i Sangiovese-druerne blødgøres, hvilket betyder vine, som er hurtigere drikbare, end denne drue ofte giver. Alle druer høstes med håndkraft, sulfit benyttes i meget små mængder og vinene filtreres ikke før aftapning. Vingårdens marker ligger i DOCG området Morellino di Scansano samt i det forholdsvis nye DOC-område Montecucco (fra 1998), der grænser op til Brunello di Montalcino, og som mange har spået en stor fremtid.


Pontolungo, Montecucco Rosso 2017 - Pris pr. kasse a 6 fl. kr 500,00, Spar 220 kr.
62 % Sangiovese, 30 % Colorino & Merlot, 8 % Cabernet Sauvignon. 14 %. Gæring i ståltank, lagring i barriques (Allier) 225 og 500 liter i 12 måneder. Rubinrød. Intens duft med kirsebær, viol og mandel. Smag med brombær og solbær samt lidt røg og balsamicotoner. Finesse og styrke på samme tid. Lang sødmefuld og krydret finish. Lidt Brunello look-a-like? Til rødt kød og vildt gerne med pasta.

Larcille, Morellino di Scansano Riserva 2016 - Pris kr 110,00, Spar 40 kr.
90% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon, Grenache. 14,5%, alk. Gæring i ståltank, lagring 12 mdr. delvis i brugte (2-3 gange) barriques samt 6 mdr. i tanke. Rubinrød. Duft med brombær, tobak, tørret frugt, balsamico og nelliker. Saftig, blød og tør vin med mørkr bær, blomme og krydderi. Til gæstemaden.

Anemaecore 2016, IGT Toscana - Pris kr 120,00, Spar 45 kr.
100% Sangiovese. 14%, alk. 17 mg sulfit/l. Gæring i åbne cement tanke. Lagring i cementtank. Rubinrød. Duft med sorte kirsebær, røde frugter og krydderi. Saftig, frisk og mineralsk vin. Til lyst kød og afkølet til fisk! Dette er en meget spændende sangiovesevin.


Tenuta Barac – Piemonte (økologisk in convertion)
Ejendommen med 12 ha. vinmarker, som dyrkes økologisk, er fra begyndelsen af 1900-årene. Barac, som er en gammel familieproducent, er beliggende i hjertet af Barbaresco bakkerne, hvor et varmt klima giver nogle indbydende og ædle vine på såvel Nebbiolo som Barbera druerne. Huset ejes af Wilma Piazzos. Hendes mand Albino Bonelli, tager sig af arbejdet i vinmarken og vineriet, mens sønnen, Alberto står for markedsføringen. De smukke bygninger og produktionsanlægget har været genstand betydelig historisk og arkitektonisk restaurering. Der tilbydes også overnatning i raffinerede værelser

Barbaresco DOCG Rocche Massalupo 2015 - Pris kr 190,00, Spar 80 kr.
100% Nebbiolo fra 25 år gamle vinstokke. 12 måneder på store franske egefade. 1 år på flaske. Klar rubinrød. Intens duft med viol og kirsebær samt tobak og karamel. Elegant og fyldig smag. Til rødt kød og vildt. 94 points hos Decanter.

Barolo 2013/2015 Cerviano-Merli - Pris kr 225,00, Spar 90 kr.
100% Nebbiolo fra 30 år gamle vinstokke. 18 måneder i store franske egefade plus 20 måneder på flaske før frigivelse. Granatrød. Intens, med krydderier og tørret rose. Tør, blød, harmonisk og robust smag. Meget lang finish. Til rødt kød og kraftige retter.

Croce di Febo – Toscana, Italien (økologisk):
Croce di Febo er en forholdsvis ny økologisk producent i Montepuliciano. Ægteparret Maurizio Comitini og Silvia Vincenti lavede den første årgang i 2006 fra de 9 ha. vinmarker. Der produceres olivenolie på de resterende 26 ha. Filosofien er, at fremstille fremragende områdetypiske vine ved hjælp af metoder, der har så lidt negativ indflydelse på naturen som muligt.Navnet ”Croce di Febo” har en religiøs oprindelse. Franske Baldassarre Audibert var officer i Napoleons hær, men deserterede pga. soldaternes grusomheder mod den italienske befolkning. Han blev i 1790 pilgrim og forkynder og besluttede at besøge de hellige steder i Italien rejsende til fods. Mange steder bl.a. i Montepuliciano satte han kors, som han benævnte ”Croci di Febo” F.E.B.O = Fecit Erigere Baldassarre Odibert (Audibert) dvs. Kors lavet og rejst af Baldassarre Odibert. Vinmarkerne på den kendte Montepulicianobakke har en perfekt eksponering og et fantastisk mikorklima, som betyder, at man her fremstiller nogle vine med delikate aromaer og god balance. Montepuliciano er en noget mere kraftfuld ”udgave” af chianti. Der findes kun 90 producenter af Vino Nobile di Montepuliciano.


Vino Nobile di Montepuliciano Riserva ”Amore Mio” DOCG 2012 - Pris pr. kasse a 6 fl. kr 1.125,00, Spar 525 kr.
100% Prugnole Gentile (Sangiovese) kraftigt selekteret. 14,5%. Kun 30 hl/ha fra 37 år gamle marker. Efter gæring i franske egefade (400 l) er vinen lagret 24 måneder delvis i barrique og delvis i store (5.000 liter) fade efterfulgt af 12 måneder på flaske før den frigives. Intens rubinrød. Kraftfuld, balsamisk og røget duft af modne kirsebær, chokolade og vanille. Frisk og fyldig smag af kirsebær, lakrids og chokolade med fløjsagtigt tanniner. Enorm lang finish.


Vinene kan også bestilles via www.emilievin.dk - Vinvælger - eller via mail til olesoe@mail.dk.

Gratis levering ved køb af mindst 6 flasker i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved mail til olesoe@mail.dk.


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail